Sommerferie med masser af træning

                                       Skrevet d. 28 Juli 2010 udgivet af Viborg Skifts Folkeblad

 

For gokart -køreren Asger Amor fra Løgstrup er 9 dage af sommerferien gået med at være på træningslejr i Sverige. Her gav blandt andet idolet Jason Watt mange gode fif om hurtig kørsel.
 
På træningslejren deltog Asger Amor også i to gokartløb med tre dages mellemrum. Det første løb var et traditionelt løb med tidtagning og derefter 3 heat. Her fik Asger Amor samlet en andenplads.
Det andet løb var endnu mere udfordrende da startplaceringen blev givet ved lodtrækning. Yderligere blev rækkefølgen ved første heat vendt, så første mand over målstregen, skal starte sidst i 2. heat osv.
Asger kørte sig i første heat op til en 3. plads, og skulle så starte tredjesidst i andet heat. Her formåede Asger Amor at at køre sig op gennem hele feltet og sluttede også her på en samlet andenplads, hvilket indbragte diverse præmier og en flot pokal.